Blog

Del 1:

 

Åbent brev til Astrid Krag

 

Kommentarer til debatindlæg af Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse, bragt i Jyske Vestkysten den 26. august 2012 

 

Af Lars Arredondo, Førtidspensionist og Elektronikteknolog

 

Tak for din udmelding, om at psykisk sygdom er et fælles anliggende. Jeg vil hermed følge op på din opfordring, til at give nogle bud på hvorfor så mange bliver psykisk syge, og på hvad der kan gøres. 

Jeg er medlem af LAP, Landsforeningen Af Psykiatribrugere, www.lap.dk , men de følgende synspunkter er mine personlige. De kan på nogle punkter afvige fra foreningens. 

Her følger din artikel, med mine kommentarer indsat: 

 

A.K.

Psykisk sygdom er et fælles anliggende. 

Rigtig mange danskere har ondt i sindet og kæmper med stress, angst, depression eller lignende. Og flere tager dagligt antidepressiv medicin for at få hverdagen til at hænge sammen. Alligevel taler vi sjældent om problemet. Og det er en fejl. For spørgsmålet om menneskers psykiske velbefindende er ikke bare den enkeltes problem – det er et samfundsproblem, som vi skal løse i fællesskab.

 

L.A.

Psykisk syge er en del af fællesskabet, men fremmedgøres i pressen, og af noget af det informationsmateriale der er om psykisk sygdom. Mange tror at det ikke kan ramme dem, fordi de har en god uddannelse, et godt job eller kommer fra en familie hvor der ikke har været psykisk sygdom.

Det er dyrt for samfundet at behandle, men det er også dyrt når psykisk syge bliver gjort til kronikere, der må leve af førtidspension og tage dyr medicin resten af deres liv.

Når alt for mange har en opfattelse af at det ikke angår dem, bliver forebyggelse og behandling ikke prioriteret højt nok. 

 

A.K.

For når flere og flere ikke trives, når antallet af mennesker med depression og stress stiger eksplosivt, ja, så skyldes det ikke alene enkeltstående oplevelser. Der er noget generelt på spil. Det burde være åbenlyst for enhver.  

Alligevel er det er symptomatisk for samfundsdebatten og det individualiserede syn på problemerne, at vi i stedet for at diskutere, hvorfor hundredtusinder af danskere tager antidepressiver, har fokus på, om lægerne udskriver for mange lykkepiller. Og i stedet for at diskutere, hvorfor så mange unge piger forsøger at begå selvmord, kommer diskussionen hurtigt til at handle om, hvorvidt vi skal forbyde Panodil i håndkøb.  

 A.K. 

Alt sammen rimelige diskussioner, men de tager ikke fat om nældens rod. At vi, som samfund og fællesskab, er nødt til at diskutere, hvorfor vi i stigende grad bliver psykisk syge. Og hvad vi som fællesskab skal gøre ved det. 

 

L.A.

Nogle af mine bud på hvorfor mange bliver psykisk syge er:

 

  • Social stress/utryghed. Usikkerhed om ens fremtidige økonomi og sociale status. Måske fordi man oplever at det er meget vanskeligt at leve op til de krav der stilles på ens arbejde eller uddannelse. Frygt for at blive arbejdsløs, især nu hvor de arbejdsløse bliver forfulgt med påstande om at de er dovne og lever af andres penge, og med politiske udmeldinger om lavere kontanthjælp, sanktioner mv. Det kan føre til manglede tid og overskud til at dyrke motion og fritidsinteresser samt lave sund mad til sig selv. Ligeledes kan det betyde at man nedprioriterer sin nattesøvn, for at forsøge at opfylde kravene. 

 

  • Fysiske påvirkninger i miljøet. Det er kendt at langt flere i storbyer udvikler skizofreni, end i små byer og på landet. Lavfrekvent motorstøj i byerne døgnet rundt. Gadebelysning der lyser folks soveværelser op om natten. For mange mennesker omkring en hele tiden. Hurtigkørende trafik. Bevidstheden om at et enkelt øjebliks uopmærksomhed kan koste en livet eller førligheden. Fysiske rammer der besværliggør motion i dagligdagen. Mangel på dagslys. 

 

  • Kost og tilsætningsstoffer. Allergi overfor kemikalier, parfume mv. 

 

  • For mange usunde fristelser. Både i form af tobak, kaffe, alkohol, hash og hårde stoffer, slik, kage og junkfood, underholdning på alle tider af døgnet, som frister til at man laver om på nat og dag. Kan give livsstilsygdomme, der også påvirker en psykisk. 

 

  • Mobning i skolen eller på arbejdet, eller andre traumatiske oplevelser. Vold, trusler, seksuelle overgreb, uretmæssige beskyldninger og straf. Når man først er indlagt, kan tvang være med til at nedbryde tilliden til andre, og forværre tilstanden. 

 

  • Konflikter i familien. F.eks. en teenager, som er i konflikt med sine forældre, om at passe sin skole(Se ovennævnte krav m.h.t. uddannelse). Det kan også være en konflikt om husarbejde, lommepenge, forældrenes ambition om teenagerens sportspræstationer, økonomi, venner, kæreste, påklædning og fysiske fremtræden mv. Teenageren er økonomisk afhængig og bliver måske truet med at blive smidt ud hjemmefra, eller andet. 

 

  • Fysiske sygdomme, der ikke opdages og behandles. Udover belastningerne ved selve sygdommen kan de også medføre den ovennævnte sociale stress, fordi de nedsætter arbejdsevnen. Et eksempel er søvnapnø, som mange går med uden behandling. Det er en billig behandling, men det er dyrt at lade være med at behandle søvnapnø. Man kan ikke arbejde eller studere, og mange må nok leve af kontanthjælp eller førtidspension. 

 

 

Del 2:

 

Stressbelastninger som mange oplever, uden at få en psykisk sygdom. Omfanget af belastningerne og sårbarheden overfor dem, kan variere fra person til person. Derfor bliver nogle psykisk syge.

 

For nogle af dem, der får førtidspension pga. psykisk sygdom, kan den oprindelige årsag til nedsat arbejdsevne være en ubehandlet fysisk sygdom. Man bliver henvist til psykiatrien fordi der ikke er fundet en fysisk årsag til ens problemer. Det er så sandsynligt at man også fejler noget psykisk pga. de ting jeg nævner ovenfor.

 

Der kan selvfølgelig være meget andet på spil. De ting jeg nævner har jeg læst mig til, hørt om fra andre eller oplevet personligt. 

 

 A.K.  

Spørgsmålet, der melder sig, er naturligvis, hvad der så skal gøres? For det første må vi bryde tabuerne ned. Derfor gennemfører vi kampagner som den aktuelle »En af os«, der sender et klart signal om, at hende, der modtager behandling mod angst, har lige så lidt at skamme sig over som ham, der får skinnebenet fikset. 

 

L.A.

Nogle af mine bud på hvad der bør gøres:

 

  • Der må skabes et mere rummeligt arbejdsmarked, som vil give større social tryghed. Arbejdet må fordeles bedre.

 

  • Der må sættes ind mod de fysiske forhold i miljøet, især i de større byer, som skader den mentale sundhed. Det vil give bedre livskvalitet for alle, ikke kun for psykisk syge.

 

  • Der må gøres mere for at stoppe mobning.

 

  • Fysiske sygdomme, der nedsætter arbejdsevnen, må opdages og behandles i tide.

 

  • For unge med en begyndende psykisk sygdom, må der tilbydes hjælp til løsning af eventuelle konflikter med forældre, eller hjælp til at flytte hjemmefra, før den uvikler sig til en alvorlig psykisk sygdom.

 

  • Der bør gøres mere for at nedbringe overdrevet brug af tvang i psykiatrien, også skjult tvang.

 

  • Bivirkninger af medicin bør, så vidt muligt, undgås. De der har taget skade af bivirkninger tidligere, bør have mere hjælp til at udbedre skaderne.

  

*

A.K.

For det andet er det afgørende, at vi får ligestillet psykiatrien med resten af vores sundhedsvæsen. Det kræver, at vi får ædt os ind på det økonomiske efterslæb, som psykiatrien under VK-regeringen har lidt under. Den opgave er vi gået i gang med. Med satspuljeaftalen har i f.eks. løftet psykiatrien med 830 mio. kr. over fire år, og med økonomiaftalen for 2013 med regionerne har regeringen sikret psykiatrien yderligere 200 mio. kr. om året. Og når vi giver danskerne en helt ny patientrettighed som udredningsretten, skal det naturligvis gælde alle patienter – også dem med ondt i sindet. 

 

  

Vi skal også blive klogere på, hvorfor vi oplever en eksplosiv vækst i antallet af psykiske lidelser. Derfor har jeg nedsat et psykiatriudvalg, der bl.a. skal undersøge, hvordan vi kan forbedre indsatsen for mennesker med psykiske sygdomme. Og lige så vigtigt: Kigge bag om de udviklingstendenser, der bidrager til eksplosionen i ikke-psykotiske psykiske lidelser.  

 

 

Det er mit håb, at vi kan få en grundig samfundsdiskussion om psykiske sygdomme, som kan gøre os alle klogere på problemet.


 

L.A.

Når sygdommen først er brudt ud, kan symptomerne forværre patientens livssituation yderligere.

Det samme kan bivirkningerne af psykofarmaka, og følgerne af overdrevet tvangsanvendelse.

 

Det kan betyde at man ikke kan passe uddannelse eller job, eller at man mister sit sociale netværk.

Denne nye livssituation, kan stressbelaste patienten på nogle af de 7 punkter jeg nævner øverst som mulige årsager til psykisk sygdom.

Selv hvis der er sat ind mod den/de stressbelastninger, der har ført til den psykiske sygdom. Kan der således opstå nye situationer der fører til endnu et udbrud af psykisk sygdom, efter at man er kommet sig over det første.

Der er således skabt en ond cirkel.

 

Det kan være en væsentlig årsag til at, der er langt større sandsynlighed for at blive syg igen, hvis man først en gang har været syg.

Derfor er ren symptombehandling sjældent nok. Psykiatrien bør derfor, i langt højere grad end tidligere, inddrage andre specialister end psykiatere, i behandlingen af psykisk syge.

 

Se artiklen af Poul Jennum, leder Dansk Center for Søvnmedicin:

 ”Snorken og søvnapnø har store socioøkonomiske omkostninger”

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2011/2011.1/sovnlidelser_har_store_omkostninger/

 

 

Se artiklen på videnskab.dk:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/topforsker-vi-skal-kun-arbejde-25-timer-om-ugen

 

Jeg har sendt 1 lang og 2 korte kommentarer til denne artikel. Den lange kommentar indeholder links til mere materiale om emnet, deriblandt kommentarer til artikler om psykiatri og arbejdsmarked, i Information og Berlingske Tidende. Den lange kommentar er den første der er indsendt til artiklen.

 

 

Her en artikel i Berlingske Tidende fra august 2002, hvor jeg fortæller om vægtøgning pga. psykofarmaka. Mine synspunkter bakkes op af Jes Gerlach og Leif Breum:


http://www.b.dk/danmark/til-kamp-mod-fedende-medicin

 

 

Se artiklen i The Guardian:

“Too much coercion in mental health services”

http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2013/feb/01/mental-health-services-coercion/print

 

Den bekræfter det jeg skriver, om at tvang skader.

Nogle psykiatriske patienter, og en del pårørende, føler tryghed ved at vide at der kan anvendes tvang ved fremtidige indlæggelser.

LAP, som jeg er medlem af, har nogle bud på hvordan anvendelsen af tvang kan nedbringes, men også på hvordan patientens ønsker, så vidt muligt, kan imødekommes, hvis der bliver anvendt tvang. Der er udarbejdet et forslag til et psykiatrisk testamente. Se link:

http://www.lap.dk/holdninger/udgivelser/psykiatrisk-testamente.html

 

Her følger et link til artiklen ”Psykisk sygdom er et fælles anliggende” som jeg kommenterer:

 

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Artikler-og-indlaeg-Astrid-Krag/Psykisk-sygdom-er-et-faelles-anliggende-aug-2012.aspx

 

 

 

Hele samfundet berøres af at så mange bliver psykisk syge. Det handler ikke kun om hvad der er den rigtige behandling for de psykisk syge. Det er i høj grad også spørgsmål om forhold der forringer livskvaliteten for mange af dem der aldrig bliver psykisk syge.

De psykisk syge er en del af fællesskabet, der skal tage udfordringen op og løse problemet. Derfor håber jeg at LAP fremover kan blive mere synlig i den offentlige debat om psykisk syge og førtidspension.

 

 

Med venlig hilsen Lars Arredondo Bruun


Medlem, og medstifter, af LAP, Landsforeningen Af Psykiatribrugere
www.lap.dk