Blog

Tekst

Del 1:

 

Åbent brev til Astrid Krag

 

Kommentarer til debatindlæg af Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse, bragt i Jyske Vestkysten den 26. august 2012 

 

Af Lars Arredondo, Førtidspensionist og Elektronikteknolog

 

Tak for din udmelding, om at psykisk sygdom er et fælles anliggende. Jeg vil hermed følge op på din opfordring, til at give nogle bud på hvorfor så mange bliver psykisk syge, og på hvad der kan gøres. 

Jeg er medlem af LAP, Landsforeningen Af Psykiatribrugere, www.lap.dk , men de følgende synspunkter er mine personlige. De kan på nogle punkter afvige fra foreningens. 

Her følger din artikel, med mine kommentarer indsat: 

 

A.K.

Psykisk sygdom er et fælles anliggende. 

Rigtig mange danskere har ondt i sindet og kæmper med stress, angst, depression eller lignende. Og flere tager dagligt antidepressiv medicin for at få hverdagen til at hænge sammen. Alligevel taler vi sjældent om problemet. Og det er en fejl. For spørgsmålet om menneskers psykiske velbefindende er ikke bare den enkeltes problem – det er et samfundsproblem, som vi skal løse i fællesskab.

 

L.A.

Psykisk syge er en del af fællesskabet, men fremmedgøres i pressen, og af noget af det informationsmateriale der er om psykisk sygdom. Mange tror at det ikke kan ramme dem, fordi de har en god uddannelse, et godt job eller kommer fra en familie hvor der ikke har været psykisk sygdom.

Det er dyrt for samfundet at behandle, men det er også dyrt når psykisk syge bliver gjort til kronikere, der må leve af førtidspension og tage dyr medicin resten af deres liv.

Når alt for mange har en opfattelse af at det ikke angår dem, bliver forebyggelse og behandling ikke prioriteret højt nok. 

 

A.K.

For når flere og flere ikke trives, når antallet af mennesker med depression og stress stiger eksplosivt, ja, så skyldes det ikke alene enkeltstående oplevelser. Der er noget generelt på spil. Det burde være åbenlyst for enhver.  

Alligevel er det er symptomatisk for samfundsdebatten og det individualiserede syn på problemerne, at vi i stedet for at diskutere, hvorfor hundredtusinder af danskere tager antidepressiver, har fokus på, om lægerne udskriver for mange lykkepiller. Og i stedet for at diskutere, hvorfor så mange unge piger forsøger at begå selvmord, kommer diskussionen hurtigt til at handle om, hvorvidt vi skal forbyde Panodil i håndkøb.  

 A.K. 

Alt sammen rimelige diskussioner, men de tager ikke fat om nældens rod. At vi, som samfund og fællesskab, er nødt til at diskutere, hvorfor vi i stigende grad bliver psykisk syge. Og hvad vi som fællesskab skal gøre ved det. 

 

L.A.

Nogle af mine bud på hvorfor mange bliver psykisk syge er:

 

  • Social stress/utryghed. Usikkerhed om ens fremtidige økonomi og sociale status. Måske fordi man oplever at det er meget vanskeligt at leve op til de krav der stilles på ens arbejde eller uddannelse. Frygt for at blive arbejdsløs, især nu hvor de arbejdsløse bliver forfulgt med påstande om at de er dovne og lever af andres penge, og med politiske udmeldinger om lavere kontanthjælp, sanktioner mv. Det kan føre til manglede tid og overskud til at dyrke motion og fritidsinteresser samt lave sund mad til sig selv. Ligeledes kan det betyde at man nedprioriterer sin nattesøvn, for at forsøge at opfylde kravene. 

 

  • Fysiske påvirkninger i miljøet. Det er kendt at langt flere i storbyer udvikler skizofreni, end i små byer og på landet. Lavfrekvent motorstøj i byerne døgnet rundt. Gadebelysning der lyser folks soveværelser op om natten. For mange mennesker omkring en hele tiden. Hurtigkørende trafik. Bevidstheden om at et enkelt øjebliks uopmærksomhed kan koste en livet eller førligheden. Fysiske rammer der besværliggør motion i dagligdagen. Mangel på dagslys. 

 

  • Kost og tilsætningsstoffer. Allergi overfor kemikalier, parfume mv. 

 

  • For mange usunde fristelser. Både i form af tobak, kaffe, alkohol, hash og hårde stoffer, slik, kage og junkfood, underholdning på alle tider af døgnet, som frister til at man laver om på nat og dag. Kan give livsstilsygdomme, der også påvirker en psykisk. 

 

  • Mobning i skolen eller på arbejdet, eller andre traumatiske oplevelser. Vold, trusler, seksuelle overgreb, uretmæssige beskyldninger og straf. Når man først er indlagt, kan tvang være med til at nedbryde tilliden til andre, og forværre tilstanden. 

 

  • Konflikter i familien. F.eks. en teenager, som er i konflikt med sine forældre, om at passe sin skole(Se ovennævnte krav m.h.t. uddannelse). Det kan også være en konflikt om husarbejde, lommepenge, forældrenes ambition om teenagerens sportspræstationer, økonomi, venner, kæreste, påklædning og fysiske fremtræden mv. Teenageren er økonomisk afhængig og bliver måske truet med at blive smidt ud hjemmefra, eller andet. 

 

  • Fysiske sygdomme, der ikke opdages og behandles. Udover belastningerne ved selve sygdommen kan de også medføre den ovennævnte sociale stress, fordi de nedsætter arbejdsevnen. Et eksempel er søvnapnø, som mange går med uden behandling. Det er en billig behandling, men det er dyrt at lade være med at behandle søvnapnø. Man kan ikke arbejde eller studere, og mange må nok leve af kontanthjælp eller førtidspension.